Stop Blair!

Vi, de undertegnede europæiske borgere, ønsker uafhængigt af vor oprindelse og politiske tilknytning i øvrigt at udtrykke vor udelte modstand imod nomineringen af Tony Blair til posten som formand for det Europæiske Råd.

Under Lissabontraktaten oprettes formandsposten for det Europæiske Råd som en ny tillidspost i EU. Formanden vælges af Rådet og har et mandat der strækker sig over to et halvt år og højst kan fornyes en gang. Traktaten fastslår at formanden bl.a. "leder Det Europæiske Råds arbejde og giver det fremdrift" og "sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde". Ydermere fastslår traktaten at "Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigsog sikkerhedspolitik".¹.

Den fremtidige formand vil således have en nøglerole i udformningen af Unionens politik, og Unionens relationer til resten af verden. Det første formandskab vil desuden have stor signalværdi for såvel den Europæiske Unions borgere som resten af verden. Givet disse overvejelser mener vi at det er af største betydning at denne første formand afspejler ånden og værdierne i det europæiske projekt.

Der har nu i et stykke tid i pressen været stadig stærkere forlydender om et ønske, i visse kredse, om at se Tony Blair udpeget som den første formand for den Europæiske Union. En sådan udpegelse ville være aldeles i modstrid med de værdier der ligger til grund for det europæiske projekt.

Tony Blair trak, i strid med international lov, sit land ind i en krig i Irak som et massivt flertal af Europas borgere var og er modstandere af. Denne krig har kostet i hundredetusindvis døde og sårede civile og har drevet millioner på flugt. Den har bidraget væsenligt til den dybe destabilisering af Mellemøsten og skadet fred og sikkerhed i verden. I optakten til krigen vildledte Blair systematisk offentligheden ved hjælp af beviseligt forfalskede efterretninger. Hans rolle i Irak ville virke stærkt tyngende på Unionens gode navn og rygte i verden såfremt han blev udpeget til formand.

De skridt Tony Blairs regering siden har taget i "krigen mod terror," såvel som hans meddelagtighed i George Bushs ulovlige fængslinger, har ført til hidtil usete indgreb i de demokratiske frihedsrettigheder. Dette er i direkte modstrid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er en central del af Lissabontraktaten.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder formaliserer de grundlæggende værdier i det europæiske projekt og er en vigtig del af fundamentet for den nye traktat. Tony Blair kæmpede imod chartrets indlemmelse i Lissabontraktaten og sikrede i sidste ende Storbritannien et forbehold overfor forpligtelserne i chartret.

I stedet for at fremme europæisk integration opstillede den tidligere britiske premierminister en række såkaldt 'røde linier' under forhandlingerne om Lissabontraktaten², med den hensigt at blokere alle fremskridt indenfor socialpolitik imod en harmonisering af skattepolitikken, såvel som forhindre den europæiske union i at formulere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Ydermere forekommer det utænkeligt at den første formand for den Europæiske Union skulle være en tidligere statsleder hvis regering holdt sit land udenfor to vigtige dele af det europæiske samarbejde: Eurozonen og Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed over grænserne.

I en tid hvor et af de højt prioriterede områder indenfor det europæiske samarbejde er at genskabe kontakten mellem Unionens institutioner og Europas borgere mener vi at det er af største vigtighed at formanden ikke er en person som flertallet af de europæiske borgere er afvisende overfor³.

Af ovennævnte grunde erklærer vi vor udelte modstand imod Tony Blairs nominering.

1. Lissabontraktaten [pdf], Artikel 1, stk. 16, der indsætter Artikel 9 B i Unionstraktaten, stk. 5 og 6 (2007/C 306/17, 18) ↑
2. Blair sets out EU treaty demands, BBC, juni 2007 ↑
3. Table 6 i FT/Harris poll, juni 2007 ↑